Ovnbrænding af stentøj og porcelæn
Brænder du for at lave keramik, men mangler en ovn til at få dine emner brændt? Så hjælper jeg gerne.
Priser
Forglødning (940 °C):
- 250 kr. pr. ovnplade (40 × 50 cm)
- 650 kr. for en fuld ovn
Glasurbrænding (1240 °C med 20 minutters holdetid):
- 250 kr. pr. ovnplade (40 × 50 cm)
- 650 kr. for en fuld ovn
Priserne gælder pr. brænding.
Betingelser
Vigtigt
Der må kun indleveres stentøj eller porcelæn, som er egnet til brænding ved minimum 1240 °C.
Det er kundens ansvar at sikre, at ler og glasur er korrekt sammensat og egnet til den ønskede brændingstemperatur.
Ansvar ved skader
- Hvis glasur løber og brænder fast på ovnpladen, opkræves 100 kr. pr. plet.
- Hvis et emne brænder fast på ovnpladen og ikke kan fjernes uden at beskadige pladen, opkræves 450 kr., svarende til prisen på en ny ovnplade.
- Hvis et emne smelter eller forårsager skade på ovnen som følge af forkert ler, glasur eller anden fejl i materialevalget, hæfter kunden for de faktiske omkostninger til reparation. Hvis ovnen ikke kan repareres, hæfter kunden for udskiftning af ovnen.
Kiks (ovnunderlag)
Du skal selv medbringe kiks/ovnunderlag til dine emner.
Det anbefales kraftigt at anvende kiks, da de kan beskytte ovnpladerne og gøre det lettere at frigøre emnet efter brænding.
Kiks kan blandt andet købes hos Vesterhavskunst:
https://vesterhavskunst.dk/vare/10-stk-kiks-til-ovn/
Ansvarsfraskrivelse
Keramikbrænding er en proces, hvor der altid er en risiko for revner, skævheder, glasurfejl, farveændringer eller andre uforudsete resultater. Brænding sker derfor på eget ansvar, og der ydes ikke erstatning for emner, der beskadiges eller ødelægges under brændingsprocessen.